Breddamgård B & B

Overnatning med udsyn, fred og ro

Om os

Vores historie om Breddamgaard 

Mange af mine drømme er gået i opfyldelse her på stedet, 
og jeg er glad for, at vi i 2010 tog springet og flyttede til Gjøl
Men skæbnen ville, at jeg nu mest drømmer alene...

Vi er en lille familie - 

Ida på 50 år, mor og enke

David på 11 år - Peter på 16 år - Sofie på 19 år

Vi bor på Gjøl, fordi vi elsker at bo i en landsby med liv og sjæl. Vi har boet her siden 2010.



I 2013 startede vi med at ombygge Breddamgaard til bådeværft til ombygning af "Gølbåden". Vi indrettede værelser til bådebyggere og besøgende og samlingsrummet skulle anvendes som frokoststue for de frivillige, der arbejdede på restaureringsprojektet.

Gølbådens restaurering startede og udlejning af værelser som B&B starter

I 2014-2015 var faciliterne færdige og restaureringen begyndte. Skroget blev pillet fra hinanden, en svedekiste blev lavet og der var megen aktivitet. Vi anskaffede en luftpudebåd til at sejle på Limfjorden - og havde travlt med at kæmpe for skolens bevarelse. Desværre omkom formanden for Gølbådslauget, min mand, i en bilulykke i efteråret 2015, og restaureringen gik i stå. I 2016 besluttede jeg at forsøge at sælge stedet, og Gølbåden flyttede til en anden gård ved "Bjerget" hvor restaureringen nu fortsætter. goelbaaden.dk

Hvad nu - kan jeg klare det selv?

I 2016-17 fortsætter jeg med at leje værelser ud og tænker på, hvad jeg dog skal stille op med denne dejlige ejendom. Efter to års drift på lidt lavt blus beslutter jeg mig for, at jeg elsker stedet og vil istandsætte det. Jeg har investeret i nyt tag på ejendommen, en ny terrasse til gæsterne og jeg vil gerne indrette stedet med endnu flere faciliteter - til glæde for dig som gæst. 

Endnu flere idéer fødes

Nu er der kun mig til at drive stedet videre. Hvad kan jeg? Jeg elsker at høre om jeres rejseplaner, hvor I kommer fra - og beslutter mig for at satse endnu mere på Limfjordsturisme. Jeg vil tilbyde cykeludlejning, primitiv teltovernatning om sommeren - og måske plads til et par autocampere. Om vinteren vil jeg giver plads til vinteropbevaring af både og campingvogne i den tidligere værftshal. Ved siden af dette kan jeg tilbyde projektstøtte til de ildsjæle, der kan bruge én, der kan se muligheder i ting med historie og sjæl. 

Hvorfor vælge os?

Vi vil gerne tale med dig, lære dig at kende og guide dig rundt på vores egn. Har du travlt eller har du brug for fred og ro, er der også plads hertil.


Breddamgård ligger smukt med udsigt mod Øland og Gjøl Bredning. Her er fred og ro, du kan være i fred, og du er ikke i tvivl om, at stedet har en historie. 

Der er plads i samlingsrummet til kortspil, billiard, du kan selv lave mad og handle i den lokale Dagli'Brugs. Har du lyst til kro-mad, kan du gå ned på kroen 500 m ved havnen, hvor der om sommeren surfes, roes, sejles og bades.